Optakt til pokalopgøret mod Dankurd m/ Oliver Friis

I morgen tirsdag klokken 19 spiller BFS 1 mod Dankurd IF fra serie 3, og her introducerer cheftræner Kevin Nielsen er række nye spillere til truppen; heriblandt Oliver Friis.

Oliver Friis, der normalvis optræder på klubbens andethold, ser meget frem til sin første optræden for 1. senior, hvorpå han er spændt og glæder sig til at spille:

I pokalen kan alt jo ske, så vi skal helt sikkert passe på med at undervurdere dem, men jeg forventer selvfølgelig en sejr. Normalt spiller jeg selv serie 3, så kender til niveauet, men ved også at det kan variere en del.

Oliver er spændt på at se, hvilken rolle, der er ham tiltænkt i morgendagens kamp på en personligt niveau. Han giver her selv et indblik i, hvilken type spiller han er, og som hans holdkammerater kan forvente:

Gennem min tid i BFS har spillet en del forskellige pladser, så er spændt på hvad min rolle bliver, men håber på en mere offensiv en. Jeg er lidt en all round spiller, med en okay fart og masser af energi, så håber at kunne være med til at skabe nogle gode omstillinger.

Kampen i anden runde af pokalturneringen sparkes i gang klokken 19 i en udekamp, der dog fortsat foregår i Valby Idrætspark, så der er ingen undskyldning for ikke at komme ud og støtte drengene!