Referat af generalforsamling 2024

Mandag aften d. 19. februar blev der afviklet generalforsamling i klubhuset, hvor flere af klubbens medlemmer kom forbi for at høre lidt om bestyrelsens arbejde og tanker omkring det forgangne og kommende år. Du kan herunder læse om vedtagelser og ændringer foretaget på aftenen herunder i form af et referat fra aftenen.

Mikkel Brodersen bliver ved mødets begyndelse valgt til dirigent for generalforsamling 2024.

Formand Kevin Juhl Jensen aflagde årsberetning, som enstemmigt blev godkendt af forsamlingen.

Regnskabet og budgettet, fremlagt af kasseren ‘Kage’, bliver enstemmigt godkendt af forsamlingen.  


Næste punkt var da supplerende forslag til bestyrelsens egne forslag. Der var ikke yderligere forslag end bestyrelsens egne forslag.

Bestyrelsens forslag:

§ 3 Medlemmer – Herunder stk. 5 omkring kontingent

§ 3 stk. 5 stk. 2 – Nuværende ordlyd: ”Kontingentet er for tiden sat til 800 kr. pr/halvår”.

Forslag til fremadrettet ordlyd: ”Kontingentet er for tiden sat til 900 kr. pr/halvår”.

Enstemmigt vedtaget. 

§ 3 stk. 5 stk. 2a – Nuværende ordlyd: ”Seniorer under 25 år betaler 450 kr. pr/halvår”.

Forslag til fremadrettet ordlyd: ”Seniorer under 25 år betaler 500 kr. pr/halvår”.

Enstemmigt vedtaget.

§ 3 stk. 5 2b – Nuværende ordlyd: ”Kontingentet for Ikke-seniorspillere for tiden 700 kr. pr/halvår”.

Forslag til fremadrettet ordlyd: ”Kontingentet for Ikke-seniorspillere for tiden 750 kr. pr/halvår”.

Enstemmigt vedtaget.

§ 5 Bestyrelsens sammensætning og funktioner

§ 5 stk. 1,1 – Nuværende ordlyd: ”Bestyrelsens sammensætning er følgende: Formand, Næstformand, Kasserer, Sekretær, 4 bestyrelsesmedlemmer”

Forslag til fremadrettet ordlyd: ” Bestyrelsens sammensætning er følgende: Formand, Næstformand, Kasserer, Sekretær, 2 bestyrelsesmedlemmer”

Enstemmigt vedtaget. 


Næste punkt var valg af bestyrelsen efterfulgt af valg af revisor og revisorsuppleant.

  • Formand: Kevin Juhl Jensen – på valg – valgperiode 2 år – Genopstiller

Kevin Juhl Jensen enstemmigt genvalgt. På valg igen 2026.

  • Næstformand: Flemming Gertsen – Ikke på valg – valgperiode 2 år (på valg i 2025)
  • Kasserer: Rene ”Kage” Jensen – Ikke på valg – valgperiode 2 år (på valg i 2025)
  • Sekretær: Patrick Keller – På valg – valgperiode 2 år – Genopstiller

Patrick Keller enstemmigt genvalgt. På valg igen 2026.

  • Bestyrelsesmedlem: Jacob Rahbek Larsen – På valg – valgperiode 2 år – Genopstiller ikke

Pladsen er ikke besat 

  • Bestyrelsesmedlem: Lasse Fjordbak – Ikke på valg – valgperiode 2 år (på valg i 2025)
  • Bestyrelsesmedlem: Jeppe Damsbo Andersen – Ikke på valg – valgperiode 2 år – Fratræder

Jonas Hansen valgt enstemmigt til at overtage det sidste år af Jeppes valgperiode. På valg igen 2025

  • Bestyrelsesmedlem         Ikke besat – På valg              valgperiode 2 år

Pladsen er ikke besat

  • Revisor: Anders Carlsen – På valg – valgperiode 2 år – Genopstiller

Anders Carlsen genvalgt enstemmigt. På valg igen 2026.

  • Revisor: Rene “Gorba” Jensen – Ikke på valg – valgperiode 2 år (på valg i 2025)
  • Revisorsuppleant: Mikkel Brodersen – På valg – valgperiode 1 år – Genopstiller

Mikkel Brodersen genvalgt enstemmigt. På valg igen 2025.

Generalforsamlingens sidste punkt var eventuelt, og her var kommentarer fra forsamlingen det nedenstående:

  • Manglende information om åbningstider på omklædningsrummene. Specielt i pauserne (Sommer/vinter).
  • Om det er muligt at udvide udlandsturer til flere dele af klubben. Det er en tur for bødekassen, hvorfor det kun har været dem. Ikke tanken, at man vil rejse på den måde. Var ekstra ordinært pga. lang periode med Corona, hvor man ikke kunne holde noget for bødekassen. 
  • +65 hold: tages stilling til det igen til sommer. Ikke oprettet grundet frist, og man ikke var sikker på, om der var spillere nok. 
  • Nytårsstævne: Der var mangel på information omkring, at det ikke blev holdt, og informationen kom ikke ud i god nok tid. God tradition, som desværre ikke blev holdt i 2023. Der er noget, der er ved at blive planlagt til 2024.